was successfully added to your cart.

Kurv

Nyheder

Urbaser A/S køber Steen Tofteng A/S

By 1. juni 2021

Det er med stor tilfredshed, at vi kan informere om, at Urbaser A/S fra den 1. juni 2021 overtager alle aktierne i Steen Tofteng A/S.

Adm. Direktør i Urbaser A/S, Fernando Sogo Soto, udtaler:
”Jeg er rigtig glad for, at det er lykkedes os at indgå aftalen med Steen Tofteng A/S om dette vigtige partnerskab, hvor branchekendskab, solid finansiel kapacitet og internationalt udviklingspotentiale kan gå hånd i hånd.

Dette sker som en del af Urbaser A/S’ strategiske plan om at udvide vores aktiviteter indenfor kommercielle og industrielle aktiviteter og derved udvikle selskabet til at tage et endnu større ansvar for værdikæden og sammen sætte vores unikke aftryk i forhold til at sikre et bedre miljø for fremtiden.”

Selskaberne vil i de kommende måneder bruge tiden på at gennemføre fusionen.
Steen Tofteng selv, vil fortsætte ledelsen af den industrielle kørsel, som en særskilt enhed.
Biler og mandskab vil efter en implementeringsperiode kunne mødes på gader og veje med Urbaser logo på, og hjemmesiderne vil over det kommende år blive én samlet Urbaser side.