was successfully added to your cart.

Kurv

Nyheder

Ny direktør i Urbaser A/S

By 7. september 2021

Stefan Olin tiltræder den 1. september 2021 stillingen som administrerende direktør i Urbaser A/S og overtager således stillingen efter Fernando Sogo Soto, der vil fortsætte som bestyrelsesformand for Urbaser Nordic AS.

Stefan Olin kommer fra en stilling som Markedschef og Kommerciel Direktør for Urbaser A/S og har været i virksomheden siden 2017.

– Stefan har et indgående kendskab til Urbaser fra hans position i selskabet, hvor han har varetaget den kommercielle del, og for mig er det et naturligt skridt, at han nu overtager den overordnede ledelse. Med Stefans kompetencer vil han yderligere kunne styrke Urbasers rejse henimod et bredere samarbejde i markedet og vores vision om et samfund uden affald, siger bestyrelsesformand for Urbaser Nordic Fernando Sogo Soto.

Til september begynder Stefan Olin sin nye rolle, og er overbevist om, at Urbaser og affaldsbranchen generelt har en stor opgave foran sig

– Vores mål er at sikre et bedre miljø i fremtiden og kunne udvikle og udvide forretningen i Danmark. Dette skal ske både ved tætte partnerskaber i Danmark, men i høj grad også ved at bruge vores globale erfaring og kundskab indenfor cirkulær økonomi og miljø. Vi skal nu lægge næste linje i strategien for Urbaser i Danmark. Dette arbejde glæder jeg mig til at arbejde videre med, sammen med resten af det danske team”, udtaler Stefan Olin.